Header menu

Dagcentret Stæren

Dagcentret Stæren er et dagbehandlingstilbud til borgere i behandling for opioidproblemer.

Dagcenter Stæren er et tilbud til borgere med opioidproblemer, hvis behov for behandling ikke kan dækkes på de "almindelige" rusmiddelenheder på Prags Boulevard, Vigerslev Allé og Ørnevej.

Stæren er et charmerende sted med masser af hjemlig hygge, samvær og aktiviteter. I cafeen er der gratis kaffe og te, samt mulighed for at købe morgenmad. Over kaffen får man en hyggesnak, læser avis, lægger puslespil, spiller spil og lignende.

Der er 80 pladser på Stæren. Man skal henvises til Stæren fra den rusmiddelenhed i Københavns Kommune, hvor man er indskrevet.

På Stæren kan man få udleveret sin medicin og blive tilset af en sygeplejerske eller læge. Der er også mulighed for at få hjælp hos en socialrådgiver.

Målgruppen på Stæren er borgere, hvis somatiske tilstand generelt er præget af deres mangeårige stofbrug, de har ofte et ringe socialt netværk og en dagligdag præget af ensomhed. På Stæren arbejdes der helhedsorienteret med udgangspunkt i den enkelte borgers udfordringer.

Stæren kan støtte borgeren i at skabe en meningsfuld hverdag med fokus på de sociale interaktioner. Her er der mulighed for at komme i bad og vaske tøj, samt få gratis tøj, hvis man står og mangler en bluse eller et par bukser.

Der er motionsrum (Move On) og værksted, hvor man kan sy og male. Hver onsdag bliver der spillet/ øvet musik og løbende er der fokus på og div. Arrangementer og aktiviteter i huset. 

På Stæren er der særlig fokus på brugermøde, medindflydelse og borgernes aktive bidrag i forbindelse med, at der skabes et rart miljø og en god stemning.

Dagcentret Stæren

Tomsgårdsvej 17-19
2400 København NV
Tlf: 33 17 86 10