Header menu

Motion, mindfulness og akupunktur

Du kan supplere din hash- og kokainbehandling med tilbud om motion, mindfulness og akupunktur.

Der er mange fordele ved at bruge motion og idræt til at få styr på dine alkoholvaner. Motion kan gøre dig naturligt træt og give bedre søvn, dæmpe abstinenser, frigive naturlige lykkestoffer i hjernen og give mening og indhold i hverdagen.

MoveOn er vores gratis motionstilbud, som foregår fem gange om ugen på tre forskellige adresser i København. Der er mulighed for hjælp og vejledning af uddannede fitnessinstruktører. Det er også muligt, efter aftale, at få NADA behandling og undervisning i Wing Tsun, i forbindelse med træning.

Hvis du gerne vil i gang med at træne, kan du bare dukke op det sted, der passer dig bedst. For mere information kontakt Idrætskoordinator Bjørn Lind Lynge Tlf: 2934 7327 Mail: BB18@sof.kk.dk.

Mindfulness i alkoholbehandlingen

Med mindfulness træner du at være til stede i nuet. Hvilke tanker og følelser har du? Hvad mærker du i kroppen? Mindfulness inkluderer også lette udstrækningsøvelser.

Mindfulness øger din opmærksomhed på dine tanke- og handlemønstre. Du lærer måske at mærke, at du har trang til stofferne, uden at handle på trangen. Det kan gøre det lettere for dig at holde fast i din beslutning omkring at skære ned eller stoppe helt. 

Vores uddannede mindfulness-instruktører leder timen. Mindfulness foregår på enhederne på Nyropsgade og Spaniensgade.

NADA øreakupunktur

NADA er akupunktur i øret. Center for Rusmiddelbehandling København har flere uddannede NADA-behandlere.

Behandlingen består af fem nåle som placeres på specifikke punkter i øret. Efter behov kan suppleres med nåle på andre punkter. Du får den bedste effekt ved at sidde ca. 45 minutter helt uforstyrret med nålene i øret.

Mange oplever, at NADA øreakupunktur hjælper på en række symptomer i forbindelse med behandling. Det kan f.eks. være abstinenser, stoftrang, søvnbesvær, mareridt, stress og tankemylder.

Du kan få NADA øreakupunktur på vores enheder på Hørsholmsgade og Spaniensgade.

Motion, mindfulness og akupunktur

MoveOn Nordvest

Fitness, styrketræning og bordtennis
Rentemestervej 67, 2. sal
2400 København NV

MoveOn Nørrebro

Fitness, styrketræning og bordtennis
Hørsholmsgade 20 (i gården)
2200 København N

MoveOn Forum

Fitness, styrketræning, selvforsvar og bordtennis
Forchhammersvej 18
1920 Frederiksberg C

Mindfulness

Tilbud på Rusmiddelbehandling Nyropsgade og Spaniensgade

NADA Akupunktur

Tilbud på Rusmiddelbehandling Hørsholmsgade og Spaniensgade