Header menu

PAS - Projekt Anonym Stofbehandling

I PAS (Projekt Anonym Stofbehandling) kan du være anonym i stofbehandling.

I PAS er du helt anonym. Medarbejderne har (ligesom alle medarbejdere i rusmiddelbehandlingen) tavshedspligt. Derudover registrerer vi i PAS ikke dit CPR-nummer og navn i vores journaliseringssystem. Du bliver altså indskrevet med fiktivt navn og CPR.

PAS ligger centralt placeret på Oehlenschlægersgade på Vesterbro med egen diskret indgang, hvor skiltningen ikke viser noget om stofbehandling. 

Hos PAS kan du komme i behandling, hvis du:

  • er fyldt 18 år
  • er i job, under uddannelse eller på dagpenge
  • har afklarede boligforhold
  • er motiveret for at nedsætte dit forbrug af hash, kokain, ecstacy, amfetamin og lign.

PAS tilbyder gruppebehandling mandag eller torsdag fra kl. 16.30-19.00. Du skal være indforstået med at respektere de andre gruppedeltageres anonymitet.

Et typisk behandlingsforløb varer 4 måneder med mulighed for efterfølgende at blive tilknyttet en selvhjælpsgruppe.

PAS - Projekt Anonym Stofbehandling

Oehlenschlægersgade 17, 2. sal
1663 København V
Telefon: 3366 2002

Telefontid:
Mandag og torsdag kl. 15.15-16.15

Uden for telefontiden kan du lægge en besked på telefonsvareren - så vender vi tilbage til dig. Du kan også kontakte Center for Rusmiddelbehandling Københavns generelle rådgivningstelefon på 70 210 220.