Header menu

Støtte til at søge job eller studie

Virksomhedskonsulenterne kan støtte dig til at komme i arbejde eller starte i uddannelse.

I Center for Rusmiddelbehandling kan du få hjælp fra IPS-virksomhedskonsulenter til at finde arbejde eller uddannelse. Individuel Placering og Støtte (IPS) er en evidensbaseret metode i beskæftigelsesindsatsen.

Hvem kan få en virksomhedskonsulent?

Tilbuddet er til dig, der:

  • modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp eller ressourceforløbsydelse
  • er vurderet aktivitetsparat af jobcentret
  • er indskrevet i Center for Rusmiddelbehandling København
  • er motiveret til at komme i arbejde eller uddannelse

Hvad går det ud på?

Du bliver tilknyttet en virksomhedskonsulent, som både er din sagsbehandler, mentor og virksomhedskonsulent. Når du har fået en virksomdhedskonsulent, behøver du ikke længere møde på jobcentret.

Virksomhedskonsulenten har færre sager og dermed mere tid til dig. Det betyder tættere og oftere opfølgning. Din konsulent kan hjælpe med jobsøgning og koordinerer din sag med det sted, hvor du er i alkoholbehandling.

Du vil komme hurtigt i arbejde eller uddannelse. Du skal være indstillet på, at du allerede kan starte efter blot en måned. Konsulenten støtter dig også i tiden efter du er kommet i arbejde.

Tal med din kontaktperson, hvis du gerne vil i forløb hos en virksomhedskonsulent.