Header menu

Substitutionsbehandling

Vores substitutionsbehandling er fortsat åben - også for nye der ønsker at starte i behandling.

Ønsker du at starte i substitutionsbehandling, så kontakt Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé på telefon 33 17 56 60.

Vores substitutionsbehandling er fortsat åben under Covid-19-krisen, også for nye henvendelser.

Medicinsk behandling

Mange vil stadig kunne hente medicin på den enhed, som de er tilknyttet. Dine afhentningsdage kan dog have ændret sig, og vi har særlig fokus på at holde afstand til hinanden.

Hvis du er syg med Covid-19 - eller har symptomer, f.eks. hoste, feber eller ondt i halsen - skal du IKKE møde op for at afhente medicin. Ring til din enhed for at lave en aftale om, hvordan du får din medicin.

Telefonsamtaler og hjælp til sociale problemer

Al gruppebehandling er indtil videre aflyst, og der afholdes meget få samtaler på vores enhed.

Til gengæld ringer vi til dig, for at høre hvordan det går, og om der er noget, vi kan hjælpe med.

Vi ved, at Covid-19 kan være en svær tid for mange familier. Derfor spørger vi også ind til, hvordan det går med dine børn.

Vores særtilbud

Ambulatoriet Vesterbro har været lukket, men begynder nu igen at booke samtaler fra uge 17.

Specialenheden Valmuen har ingen ændringer i åbningstid - dog kan der være nye retningslinjer om at holde afstand mm.

Dagcentret Stæren er pt lukket. 

Specialenheden Forchhammersvejs cafetilbud åbner udendørs fra uge 17.

Familieorienteret Rusmiddelbehandling Enghavevej har fortsat behandling af og samtaler med familier.