Header menu

Valmuen - specialenhed for heroinbehandling

Ingen skridt for små - ingen for store.

Valmuen tilbyder behandling med lægeordineret heroin. Behandlingen suppleres med psykosociale indsatser. Valmuen er et trygt sted, hvor der er fokus på at forbedre din fysiske og psykiske livskvalitet. 

Behandling i Valmuen kræver henvisning. Det er lægen i din rusmiddelbehandling, som kan henvise dig. Du kan kun komme i behandling i Valmuen, hvis du opfylder Sundhedsstyrelsens kriterier for heroinbehandling.

Hvem kan komme i behandling?

For at komme i behandling på Valmuen skal du:

  • være mindst 18 år gammel
  • have været i almindelig substitutionsbehandling i mindste et år, og trods behandlingen have et aktivt sidemisbrug 
  • ikke være gravid
  • ikke have fysisk/psykisk sygdom, der hindrer behandling
  • ikke have hindrende brug af alkohol eller benzodiazepiner.

Indskrivning beror altid på en individuel vurdering. 

Sådan foregår behandlingen

Der er adgang til behandling alle årets dage (også weekender og helligdage) kl. 8.45-11.15 og 15-17.

Valmuen tilbyder derudover:

  • sundhedssamtaler og lægekonsultation
  • psykosociale samtaler
  • socialt samvær i cafeen
  • internet, vaskeri, adgang til bad
  • motionsrum med tilknyttet idrætspædagog
  • støtte til kontakt til sundhedsvæsen og myndigheder

Du kan ringe til Valmuen og høre nærmere om deres behandling, og hvem der kan komme i behandling.

Valmuen - heroinbehandling

Tomsgårdsvej 17
2400 København NV
Telefon: 82 20 54 00