Ambulatoriet Vesterbro

Ambulatoriet Vesterbro er et lavintensivt specialtilbud til dig, der ikke længere har brug for social behandling.

Ambulatoriet Vesterbro er et specialtilbud til borgere, som er i substitutionsbehandling og som ikke har brug for social behandling eller andre former for støtte for at passe deres behandling.

Når du er tilknyttet Ambulatoriet Vesterbro, skal du afhente din substitutionsmedicin (buprenorphin eller metadon) på apoteket og møde på Ambulatoriet én gang om måneden til opfølgning på din substitutionsbehandling.

Ambulatoriets målgruppe

Du kan ikke selv henvende dig til Ambulatoriet Vesterbro.

For at blive tilknyttet Ambulatoriet Vesterbro skal du igennem en længere periode have været tilknyttet en af de tre substitutionsenheder i Rusmiddelbehandling København.

Det er din rusmiddelbehandler og læge på din substitutionsenhed, som vurderer, om du kan henvises til Ambulatoriet Vesterbro.

Det er lægen i Ambulatoriet som afgør, om du kan indskrives i Ambulatoriet. Du kan blive afvist af kapacitetsmæssige hensyn.

Om Ambulatoriet Vesterbro

I Ambulatoriet er der ansat en læge og to sygeplejersker. Du kommer til samtale med enten læge eller sygeplejerske hver måned, og I aftaler tider fra gang til gang. 

Du skal afhente medicin på dit lokale apotek. 

Ambulatoriet ligger i tilknytning til Rusmiddelbehandling Vigerslev Allé, men med egen indgang.

Kontakt Ambulatoriet Vesterbro

Ambulatoriet Vesterbro

Vigerslev Allé 1

2450 København SV

Telefonen er åben hver dag kl. 10-11. Uden for dette tidsrum kan du lægge besked på telefonsvareren, så ringer vi tilbage.

Åbningstider:

Mandag: 09.00-13.30
Tirsdag: 09.00-13.30
Onsdag: 09.00-13.30
Torsdag: 09.00-13.30 og 16.00-18.00
Fredag: Lukket