Ny i stofbehandling
Det kan være et stort skridt at vælge at gå i behandling. Du er velkommen til at bestille en tid eller blot møde op i åbningstiden. Du må gerne tage et familiemedlem, en ven, en kollega eller en medarbejder fra jobcentret med til første samtale.
Sådan kommer du igang med din stofbehandling
Vis alle
Hvordan kommer jeg igang med stofbehandling?
Du skal ikke bruge en henvisning fra din læge eller andre.
Vi anbefaler, at du booker en tid til indskrivning, så der er god tid til din samtale. Du kan dog også møde op i åbningstiden ved akut behov.
Du kan booke tid allerede i dag her på siden.
Kontaktoplysninger og åbningstider finder du nedenfor på denne side.
Det første møde i stofbehandlingen
Behandlingen er tilrettelagt ud fra de mål og ønsker, du har for dit behandlingsforløb.
Vi anbefaler, at du booker en tid til indskrivning, så der er god tid til din samtale. Du kan dog også møde op i åbningstiden ved akut behov.
Sæt god tid af første gang du møder, da der kan være ventetid.
Den første samtale tager ca. 1 time. Du starter med en samtale hos en socialfaglig rusmiddelbehandler. I taler om, hvorfor du ønsker stofbehandling, og hvad dit mål er med at komme i behandling.
Rusmiddelbehandleren vil informere dig om de forskellige behandlingsmuligheder, om dine muligheder for at inddrage dine pårørende i dit behandlingsforløb og om dine rettigheder fx til anonym behandling.
Inden du går, aftaler du en ny tid med rusmiddelbehandleren.
Måske har du allerede ved første samtale fået information om nogle af vores øvrige tilbud og fået indblik i hvilke tilbud, der kan være noget for dig.
Skal jeg møde op fysisk hver dag, når jeg er i stofbehandling?
Behandlingen foregår for det meste ambulant,. Det betyder, at du møder én gang hver uge eller hver anden uge til samtale eller gruppebehandling. På den måde kan du passe dit arbejde, uddannelse og/eller dit familieliv samtidig med, at du er i behandling.
Du kan altid snakke med din rusmiddelbehandler, om hvilken behandling der passer dig, og hvordan vi bedst muligt tilrettelægger behandlingen, så den passer dig og din hverdag.
Kan jeg få medicin som en del af min stofbehandling?
Du får tilbudt en samtale med en læge inden for de første 14 dage efter du er startet i behandling. Der findes ikke medicin specifikt til hash- eller kokainbehandling, men lægen kan hjælpe med anden medicin, f.eks. mod mareridt, angst eller uro og vurdere din psykiske og fysiske tilstand generelt.
Du bliver også tilbudt en samtale med en sundhedsfaglig medarbejder, som kan screene dig for HIV og hepatitis, samt tale med dig om din generelle sundhed, hvis du ønsker det.
Vil du gerne høre mere om dine behandlingsmuligheder?
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for at høre mere om dine behandlingsmuligheder i Rusmiddelbehandling København.
Du finder kontaktoplysninger nedenfor på denne side.
Behandlingstilbud til dig i stofbehandling
Sammen med din rusmiddelbehandler, finder du ud af hvilke behandlingstilbud, der passer dig.
Åbnings- og telefontider i de tre enheder
Mandag: Kl. 08.00-12.00 og 15.00-18.00
Tirsdag: Kl. 08.00-12.00
Onsdag: Kl. 08.00-12.00
Torsdag: Kl. 08.00-12.00 og 15.00-18.00
Fredag: Kl 08.00-12.00